Vrede er en følelse, som alle mennesker kender – også børn. Når børn bliver vrede, kan det dog ofte føles overvældende både for barnet selv og for de voksne omkring dem. Måske kommer vreden til udtryk med tårer, råb eller sammenbidte tænder, og som forælder eller fagperson kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper barnet igennem disse stærke følelser. Mange oplever, at det kan være fristende enten at forsøge at dæmpe vreden hurtigt eller selv blive frustreret over situationen.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad der egentlig sker indeni børn, når de bliver vrede, og hvordan vi som voksne kan reagere med nysgerrighed og forståelse frem for frustration. Du får konkrete råd til, hvordan du kan hjælpe barnet med at sætte ord på følelserne og håndtere vreden på en måde, der styrker relationen – også når stormen har lagt sig. Målet er ikke at fjerne vreden, men at lære at håndtere den sammen, så barnet får robuste redskaber til at forstå og udtrykke sine følelser.
At forstå børns vrede: Hvad sker der indeni?
Børns vrede kan virke overvældende – både for barnet selv og for de voksne omkring. For at kunne hjælpe børn med at håndtere deres følelser, er det vigtigt først at forstå, hvad der sker indeni, når vreden tager over.
Vrede er en helt naturlig følelse, som opstår, når barnet oplever modstand, uretfærdighed eller føler sig misforstået. For små børn er hjernen stadig under udvikling, og de har endnu ikke lært at regulere deres følelser.
Når et barn bliver vredt, aktiveres kroppens alarmsystem – hjertet banker hurtigere, vejrtrækningen bliver tungere, og kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte. Samtidig lukker hjernens ”følelseshjerne” næsten ned for den logiske tænkning, og det bliver svært for barnet at lytte, samarbejde eller finde på løsninger.
Barnet kan føle sig overvældet af sine egne reaktioner og reagere med at råbe, kaste med ting eller måske løbe væk. For mange børn handler vreden i virkeligheden om andre følelser, som sorg, skuffelse, træthed eller frustration, der ikke kan udtrykkes på andre måder.
Når vi som voksne forstår, at barnets vrede ikke er et udtryk for ond vilje, men et råb om hjælp til at håndtere svære følelser, bliver det lettere at møde barnet med tålmodighed og støtte. Det første skridt er derfor at se bag om vreden: Hvad oplever barnet, hvad forsøger det at fortælle os, og hvordan kan vi hjælpe det med at komme videre?
Den voksnes rolle: Fra frustration til nysgerrighed
Når et barn bliver vredt, kan det vække mange følelser hos den voksne – måske irritation, afmagt eller frustration. Det er helt naturligt, men netop her er det vigtigt, at den voksne prøver at skifte fokus: Fra at lade sig rive med af egne frustrationer til i stedet at blive nysgerrig på, hvad barnets vrede egentlig handler om.
Ved at møde barnets følelser med åbenhed og interesse, signalerer vi, at det er okay at være vred, og at vi gerne vil hjælpe.
Når vi som voksne tør stille spørgsmål som ”Mon der er noget, du gerne vil fortælle mig?” eller ”Jeg kan se, du bliver rigtig vred – vil du hjælpe mig med at forstå hvorfor?”, viser vi barnet, at følelser ikke er farlige, og at de kan undersøges sammen.
På den måde bliver den voksnes rolle ikke kun at dæmpe vreden, men at være en tryg støtte, som hjælper barnet med at forstå og håndtere sine følelser.
At sætte ord på store følelser
Når børn bliver overmandet af vrede, kan det være svært for dem at sætte ord på, hvad de egentlig føler. Som voksne kan vi hjælpe ved at sætte ord på de store følelser, de oplever.
Det kan for eksempel være at sige: “Jeg kan se, du er rigtig vred lige nu,” eller “Det ser ud som om, du blev ked af det, da det skete.” Når vi hjælper børn med at genkende og navngive deres følelser, lærer de, at følelser er noget, vi kan tale om, og ikke noget farligt eller forkert.
Det giver tryghed og øger barnets evne til selv at udtrykke sig næste gang, de bliver overvældet. At sætte ord på følelser er derfor et vigtigt skridt på vejen til at håndtere dem – både for børn og voksne.
Praktiske redskaber og kreative løsninger
Når børn bliver vrede, kan det være en stor hjælp at have nogle konkrete strategier og kreative idéer klar i værktøjskassen. Et simpelt, men effektivt redskab er at bruge “vejrtrækningspauser”, hvor barnet lærer at trække vejret dybt tre gange, måske mens I tæller sammen eller bruger en lille blød bold til at klemme på i takt med åndedragene.
For nogle børn virker det godt at tegne deres følelser eller bruge modellervoks til at forme, hvordan vreden føles indeni.
Andre gange kan det hjælpe at lave en “følelsesflaske” med vand og glimmer, som barnet kan ryste og se falde til ro, mens de selv falder til ro.
Det vigtigste er, at metoderne tilpasses det enkelte barn og situationen – og at I sammen prøver jer frem, gerne med en legende og åben tilgang. På den måde bliver det lettere for barnet at udtrykke, hvad der sker indeni, og I får mulighed for at finde de løsninger, som virker bedst for jer.
Når vreden har lagt sig: At reparere og lære sammen
Når stormen har lagt sig, opstår der et vigtigt øjeblik for både barn og voksen: muligheden for at reparere relationen og lære sammen af det, der er sket. Det kan være fristende blot at komme videre, når vreden er drevet over, men det er netop nu, vi kan vise barnet, at fejl og voldsomme følelser ikke ødelægger vores fællesskab – vi kan altid finde tilbage til hinanden.
Sæt jer sammen, når I begge er rolige, og tal om, hvad der skete: Hvad følte barnet?
Læs om Børn på https://welfur.dk
>>
Hvad følte du? Hvad kunne I gøre anderledes næste gang?
Lyt nysgerrigt til barnets oplevelse og del også dine egne tanker på en rolig og anerkendende måde. På den måde lærer barnet, at konflikter kan løses, og at det er trygt at tale om svære følelser. Samtidig styrkes båndet mellem jer, og barnet får vigtige erfaringer med både at sige undskyld og tilgive – og med at vokse af de oplevelser, der først føltes svære.